A new version of MinkPolice Control Panel is available. Try it now!

En Ny Generation
af Alarmsystemer til Fælder

MinkPolice er et produkt udviklet af ALERT HOUSE ApS. Vi er et lille firma oprettet i 2010 og med adresse i København. Vores primære fokus er udvikling af brugervenlige, internetbaserede løsninger for forbrugere og virksomheder.


Udvikling af MinkPolice blev sat i gang, da vi så et behov for et brugervenligt system til overvågning af fælder og af flere fælder på en gang. Før MinkPolice blev lanceret, fandtes lignende systemer, som kun kunnne konfigureres ved, at brugeren sender en SMS til apparatet, og der var ingen grafisk brugerflade til brugervenlig kommunikation med apparater. MinkPolice kommer med et online kontrolpanel, som gør det let at konfigurere indstillinger for hvert enkelt apparat og at se status for alle apparater, og med tusinder af enheder solgt har vi endnu ikke mødt en bruger, som ikke kunne opsætte og styre systemet alene.


En anden problemstilling, vi adresserede ved udvikling af MinkPolice var, at der ikke fandtes et intelligent system, som kan samle information fra flere apparater og sende et samlet output. Alle andre overvågningssystemer til fælder fungerer uafhængigt af hinanden, og en bruger med flere af sådanne apparater vil således dagligt modtage en SMS fra hver enkelt af sine alarmenheder. MinkPolice-serveren samler i stedet rapporter fra alle dine alarmenheder og sender dig statusinformation om alle dine apparater i en enkelt besked.